“Selvfølgelig holder jeg pauser,” sagde han.
Men hans reaktion fortalte noget andet.

”Hvad sker der, hvis du kort ’pauser’ inden din reaktion?” spurgte jeg.

Da jeg stillede spørgsmålet første gang, blev han nærmest fornærmet.
Som om jeg insinuerede, at han IKKE  kunne styre, hvad han sagde.

Pointen er

De fleste reaktioner ER automatiske.
Kroppen og nervesystemet reagerer, før hovedet når med.
Og derefter følger resten: erfaringer, følelser, tanker, tanker om dine tanker, gamle mønstre, fortolkninger, antagelser om andres intentioner.

Når du vil ændre din tilstand og kvaliteten/impact af dit lederskab, skal du først blive nysgerrig på reaktionen.

Genkende den i kroppen.
Lande den, uden at dømme den.

Først derefter giver det mening at tænke, analysere og beslutte.

Pausen kan være ultrakort. 1 sekund. 10 sekunder. Minutter.
Eller længere, hvis beslutningen kræver det.

I hans tilfælde ændrede pausen alt.

Da han lod reaktionen lande, blev beslutningen klar.
Og da han kommunikerede derfra, skete der noget interessant.

“Jeg forstår stadig ikke helt, hvad der skete,” sagde han senere.
“Men nu forstod de mig pludselig. Selvom jeg sagde det samme som sidst.”

Jeg smilede. Godt ;0)

Forskellen var ikke ordene. Det var tilstanden, de kom fra.

Når du selv har mærket og forstået dig selv, kan andre pludselig mærke og forstå dig.

Simpelt? Ja.
Nemt? Kun hvis du øver dig.

Test selv!

Næste gang du mærker en impuls til at reagere, så hold en kort pause og spørg dig selv:
“Er det her en reaktion…. eller en beslutning?”

Pausen → det konkrete vendepunkt, hvor noget faktisk ændrer sig