erantis set i april måned

April er nye begyndelser

Måske starter din refleksion allerede, når jeg siger ’nye begyndelser’.

Måske er der allerede nogen nye ting i gang hos dig.

Frosten og vinteren takker af (håber faktisk det var det sidste vi fik).

Lyset vinder frem, og dagene føles længere. Der er højt til himlen. Frisk luft. Fornyet energi.

Det spirer derude. Erantis og krokus pibler op af jorden. Fuglene fløjter, og træerne er klar til snart at springe ud. Foråret har meldt sin ankomst.

April er for mig et symbol på nye begyndelser. Solens lys og varme, giver mig fornyet energi og glæde.

Som altid vil jeg opfordre dig til at reflektere.

Tag initiativ til at komme ud i naturen – gå en tur – få frisk vind og sol i ansigtet, og lad tankerne flyde.

Hvad giver foråret dig? Hvad bliver vækket til live?

Jeg bruger energien til at så nye frø og tænke nye tanker. Jeg lader mig inspirere og mærker tydeligt kreativiteten blomstre.

Hvad nærer dig, og giver dig fornyet energi?

Skriv eller tænk over min. 5 ting. Jo flere du tænker og kan være taknemmelig over, jo mere positive tanker og jo mere energi får du.

Hvad er det, du ønsker at så og se spire i dit liv og din karriere?  

For at give liv til nyt, er du nød til at få noget andet væk, som jord, gamle blade eller et lag mos der skal væk, for at noget nyt kan gro.

Så hvad har du brug for at rydde op i, smide ud eller vælge fra?

Tænk i nye begyndelser.

Hvad vil du vælge til?

Hvad er det tid til at vælge fra?

Aktive valg og en grundig forårsoprydning har nu skabt plads og luft i min kalender. Så nu har jeg skabt tid til at arbejde på nye initiativer. De handler om at hjælpe mennesker (måske dig) med at blive lige så stærke indeni, som de bliver opfattet som udadtil.

Jeg glæder mig til at kunne dele det med dig – snart.

Bedste forårshilsner
Rikke

Relaterede indlæg

Vær den og ej den….

Hvem er du, når du er dig selv? Sådan helt dig selv uden filter… Hvornår oplever du, at du er helt dig selv? Du har sikkert ofte kigget på en

Læs mere »

Zoom ind 🔎

Få øje på alt det smukke i det små Når vi har været/er i usunde relationer er antennerne hele tiden ude at arbejde – eller nærmere på overarbejde.  Vi føler, at

Læs mere »

5 trins-guiden

Få 5 konkrete råd, der får dig til at stå STÆRKT i dig selv efter en relation  med en narcissist.

Du tilmelder dig samtidig nyhedsbrevet, hvor du får viden om selvindsigt, lederskab, narcissistiske relationer samt info om tilbud, arrangementer, kurser og events.

Privatlivspolitik

Tilmelding til "Tag dramaet ud af svær kommunikation" - firmabetalt

Tilmelding til "Tag dramaet ud af svær kommunikation" - privat betalt

Tilmelding til gruppeforløb

Tilmelding til 1:1 forløb