De bedste ledere tør sætte farten ned – gør du?

Måske kender du følelsen af, at fokus nemt kan blive “bare at få det overstået!”.

Livet er ikke noget, der skal overstås.  Livet skal nydes.

Dit arbejde er en stor del af dit liv. Lever du i nuet, oplever du livet længere.

Kør ikke dig selv ”sukkerkold”. Rigtig mange kører sig selv helt til grænsen inklusiv at bruge ’reserverne’. De bliver ved til de falder – bogstavelig talt. Økonomisér med dine ressourcer.

De fleste af os yder 99-100% eller mere hele tiden. Vi ”skal”  i mål.

Det går jo super godt. Du er hurtig. Du når meget. Du ligger i overhalingsbanen.

Kan du holde distancen?

En test…

I søndags løb jeg halvmaraton for første gang. Solskin fra en skyfri himmel. 10.000 løbere. Alle klar til at nå hvert sit mål. Nogle vil sige sejt. Andre vil sige, hvorfor kun halvmaraton…

Jeg har løbetrænet. Men aldrig løbet mere end 12-13 km – oftest mindre. Hvor meget er 21,1 km?

Hvad kan mine ben klare?

Hvad med vejrtrækningen?

Går jeg ”sukkerkold”? Skrækscenariet for mig var, at jeg gik kold de sidste km.

Min træner sagde inden løbet. Det vigtigste er, at du holder igen – økonomisér med energien. Løb væsentlig langsommere end du kan minimum de første 10 km.

Det gjorde jeg. Og gennem hele løbet.

Angstprovokerende og frustrerende…

Det var virkelig angstprovokerende og frustrerende at løbe langsommere end jeg kunne. Jeg blev selvfølgelig overhalet en del gange, men mit fokus var at gennemføre og nyde turen.

Mit mål var at fuldføre på 2 timer. Sluttiden blev 1:59…og jeg nød turen.

3 konkrete råd og refleksioner, som topledere benytter

1.       Pause – hvordan tager du den?

•    ’Kig dig selv i spejlet’ – vær ærlig.

•     Hvilket tempo kører du lige nu? Har du energi og gnist i øjnene?

•    Vælg en opgave/ting, hvor du sætter farten ned – og kommer i mål.

Pause giver refleksion og overblik. Derefter kan du sætte foden på speederen igen i den ønskede retning.

2.      Opdag omgivelserne – Tør du se, hvad der er omkring dig?

•    Hav øjenkontakt og lyt interesseret.

•    Stil udforskende spørgsmål.

•    Brug dine sanser – det er forår – se tingene spire, lyt til naturen, duft foråret.

3.      Husk at fejre succeserne! – både dine egne og medarbejdernes.

•    Stop op og nyd det. Også selvom det ”kun” er et øjeblik.

Har du brug for en “løbepartner”?

Lad mig holde spejlet foran dig og få ’renset hjernen’, så du får ny energi. I maj har jeg mulighed for at arbejde med 3 ledere, som ønsker at sætte farten ned og nå mere.

De første 3 sessioner til en særpris på 4.497,- + moms.

’JA TAK’ – RING MIG OP.

Bedste hilsner og nyd Bededagsferien

Rikke

Leave a Comment