Du ved ofte godt, hvad der skal siges. Det svære er sjældent at SE problemet. Du er stærk i din kommunikation, og betegner dig selv, som rimelig risikovillig og har mod.

Så hvorfor er det svære er at tage samtalen?

– Den med en peer, der ikke leverer.
– Den med kollegaen, hvor samarbejdet er blevet anstrengt.
– Den med bestyrelsen, hvor retningen ikke længere føles rigtig.

…… Eller måske den derhjemme?

Helt straight og ærligt. Menneske til menneske med en god intention og ønske om bedre resultat, relation, tydelighed eller andet.

Vi fortæller os selv, at vi liiige skal tænke lidt mere. Samle lidt mere data. Finde det rigtige tidspunkt.

Men imens du gør det, vokser noget andet:

–      Nemlig frustrationen, argumenterne, antagelserne, fortolkningerne eller frygt for outcome.

Og det, der kunne have været en klar og simpel samtale, bliver langsomt til et større problem.

De fleste svære samtaler bliver ikke svære, fordi emnet er stort. De bliver svære, fordi vi venter.

Når den dukker op i dit hoved, og du tænker, at det skal jeg også have gjort, men du udskyder opgaven eller samtalen, så tror din hjerne, at den opgave/samtale er kompleks.

Når du tager samtalen tidligt, skaber du klarhed.

Når du udskyder den, skaber du støj. Faktisk primært i dit eget hoved, hvilket er spild af tid og energi.

Husk! ’Clear is KIND’ – ’Unclear is UNKIND’.

𝐇𝐯𝐢𝐥𝐤𝐞𝐧 𝐬𝐚𝐦𝐭𝐚𝐥𝐞 𝐯𝐞𝐝 𝐝𝐮 𝐚𝐥𝐥𝐞𝐫𝐞𝐝𝐞, 𝐚𝐭 𝐝𝐮 𝐛𝐮𝐫𝐝𝐞 𝐭𝐚𝐠𝐞?

Indlægget Hvilken samtale udskyder du lige nu? blev først udgivet på STÆRK.

“Jeg venter lige med, at vi mødes, til mit problem er helt tydeligt for mig selv.” sagde en SVP fra medico-industrien til mig i sidste uge.

”Det er spild af din tid og kræfter” sagde jeg med et smil.

Alt for ofte er det reaktionen fra ledere. Du er sååå vant til at skulle regne det ud selv, før du involverer eller beder om hjælp. Det er helt skørt. For mange er det ubevidst. Det er en vane. Men i virkeligheden en dårlig en af slagsen. Måske fordi du synes, at du ”bør” kende svaret i din position.

Hvor mange gange har du prøvet, at bakse med at lande en beslutning, løst et dilemma eller fundet den rette strategi? Og når du så har sagt det højt til en anden, begynder du allerede at mærke eller høre, hvad der er det rigtige svar, MENS du siger det?

Det er helt klassisk. At vi længe går med det i hovedet og kroppen. Men når vi siger det højt, bliver det fx mere visuelt for os. Ligesom hvis du skulle tegne eller skrive det på en flip.

Min hjælp er netop at skabe den tydelighed, se det holistiske store billede, det, du ikke fortæller, men jeg fornemmer, det perspektiv eller de skridt, som gør det håndgribeligt og lettere.

Selvom det kan være kæmpe udfordringer eller sammenfiltrede udfordringer, så handler det om at skabe et nyt perspektiv, et startsted, en handling, og at du mærker/ser, at der er en vej.

Ikke fordi jeg på forhånd kender eller giver dig løsningen. Men fordi tanken bliver tydeligere, når den forlader hovedet. Energien skifter.

Det, der før var uvished, frustration eller for mange idéer, bliver pludselig mere håndgribeligt eller tydeligt.

Tro mig det er sjældent en yderligere analyse, der mangler.

Men et nyt perspektiv. Et startpunkt eller en første handling.
Det perfekte tidspunkt kommer ikke. Men klarhed opstår overraskende hurtigt, når du begynder at arbejde med det i stedet for at gå alene med det.

I sidste uge tog det én time. Vi fandt det reelle problem, 2 løsningsmuligheder, en ny overbevisning, energien skiftede fra frustation til YES og en utålmodighed efter at komme i gang.

Vi mødte frustration, irritation, hmmm, aha, grin og ’kan det virkelig bare-være-det’.

Hvad går du lige nu og prøver at regne ud ALENE?

Har du lyst til at teste, hvad der ændrer sig, hvis du siger det højt? Så er jeg frisk.

Husk du ikke behøver alle svarene, men du skal vide, hvornår et er tid til at række ud.

Indlægget Hvad dræner dig, og hvad kan du vælge i stedet? blev først udgivet på STÆRK.

Indlægget Skaber du resonans – eller bare aktivitet? blev først udgivet på STÆRK.

Indlægget 𝐇𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧 𝐬𝐢𝐤𝐫𝐞𝐫 𝐝𝐮, 𝐚𝐭 𝐝𝐢𝐧𝐞 𝐨𝐫𝐝 𝐢𝐤𝐤𝐞 𝐛𝐥𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐟𝐢𝐥𝐭𝐫𝐞𝐫𝐞𝐭? blev først udgivet på STÆRK.

Selv i den fladeste organisation. Selv med åben dør, høj tillid og moderne afslappet kultur sker det.

Når du som seniorleder træder ind i et rum – hvad sætter du så i gang?

Tempoet justerer sig. Blikkene orienterer sig. Ord bliver vejet en smule mere.

Ikke fordi nogen vil det. Men fordi hierarki og ansvar har en effekt.

• Vi kan kalde det din rolle.
• Vi kan kalde det din tilstedeværelse.
• Vi kan kalde det energi – eller den effekt, du har på andre.

Du kan ikke se den.
Ligesom du ikke kan se wifi eller bluetooth.
Men du ved, den er der — ellers ville forbindelsen ikke fungere ;0)

Spørgsmålet er ikke, om du påvirker rummet. Det gør du!

Spørgsmålet er

• Skaber du et rum, hvor mennesker taler frit, klart og modigt?

• Eller et rum, hvor de filtrerer, tilpasser og holder igen?

Seniorledere har et særligt ansvar her. Ikke for at fylde mindre. Men for at skabe mere plads.

Plads til klarhed, uenighed og det, der faktisk skal siges. Og som du i øvrigt rigtig gerne vil høre UDEN filter.

Når rummet er åbent, trygt og tydeligt, lander budskaber uden tilpasning og forsvar. Hvilket i øvrigt gør, at der bruges færre ord.

Hvad inviterer du andre ind i, når du træder ind i et rum?

Indlægget Hvad sker der i rummet, når du træder ind? – 06 blev først udgivet på STÆRK.

Tidligere på ugen lavede jeg en simpel indsigts-øvelse med en stor gruppe ejerledere.

Jeg bad dem stille sig 3 forskellige steder i rummet.

• Ét sted for dem, hvor hverdagen er fyldt med hasteopgaver, drift og tempo.
• Ét sted for dem, der oplever overblik, struktur og systemer.
• Og ét sted for dem, hvor fokus primært er ledelse, skabelse og fremtid.

Der blev hurtigt meget crowded det første sted.
En lille håndfuld stod i midten.
Og kun to mennesker stod der, hvor fremtiden og skabelsen bor.

Det interessante var ikke fordelingen.

Det interessante var, at ALLE VIDSTE, at det sidste sted er der, hvor vækst i forretningen, trivsel og bæredygtig udvikling opstår.

Alligevel stod de fleste et andet sted.

Ikke fordi de ikke ved bedre. Men fordi vaner, systemer og pres ofte leder hurtigere end bevidsthed.

Nogle flyttede sig undervejs. Bare det at se sig selv stå der, gjorde noget. Og det var formålet med øvelsen.

Og det er måske essensen af lederskab i dag.

Tid er den, som får skylden for, at det ikke sker. Men er det sandt?

Du gider uden tvivl ikke at arbejde hårdere. Men gider du at opdage hvorfra du faktisk leder?

Prøv selv

Stop op et øjeblik som i lige nu og placer dig selv i rummet ud fra de 3 kategorier, hvor står du så? (ikke hvor du ønsker, men ærligt som din hverdag er lige nu).

Og hvad skulle der til, for at du oftere stod der, hvor du VED, du skaber mest værdi?

Du er velkommen til at give mig et kald og fortælle svaret, så kan vi tale kort om, hvilke første skridt der skal til for at gøre noget andet.

Indlægget Hvem leder, når hverdagen tager over; som ejerleder? – 05 blev først udgivet på STÆRK.

”Hvad sker der, hvis du kort ’pauser’ inden din reaktion?” spurgte jeg.

Da jeg stillede spørgsmålet første gang, blev han nærmest fornærmet.
Som om jeg insinuerede, at han IKKE  kunne styre, hvad han sagde.

Pointen er

De fleste reaktioner ER automatiske.
Kroppen og nervesystemet reagerer, før hovedet når med.
Og derefter følger resten: erfaringer, følelser, tanker, tanker om dine tanker, gamle mønstre, fortolkninger, antagelser om andres intentioner.

Når du vil ændre din tilstand og kvaliteten/impact af dit lederskab, skal du først blive nysgerrig på reaktionen.

Genkende den i kroppen.
Lande den, uden at dømme den.

Først derefter giver det mening at tænke, analysere og beslutte.

Pausen kan være ultrakort. 1 sekund. 10 sekunder. Minutter.
Eller længere, hvis beslutningen kræver det.

I hans tilfælde ændrede pausen alt.

Da han lod reaktionen lande, blev beslutningen klar.
Og da han kommunikerede derfra, skete der noget interessant.

“Jeg forstår stadig ikke helt, hvad der skete,” sagde han senere.
“Men nu forstod de mig pludselig. Selvom jeg sagde det samme som sidst.”

Jeg smilede. Godt ;0)

Forskellen var ikke ordene. Det var tilstanden, de kom fra.

Når du selv har mærket og forstået dig selv, kan andre pludselig mærke og forstå dig.

Simpelt? Ja.
Nemt? Kun hvis du øver dig.

Test selv!

Næste gang du mærker en impuls til at reagere, så hold en kort pause og spørg dig selv:
“Er det her en reaktion…. eller en beslutning?”

Pausen → det konkrete vendepunkt, hvor noget faktisk ændrer sig

Indlægget “Selvfølgelig holder jeg pauser,” sagde han. – 04 blev først udgivet på STÆRK.

Vi taler ofte om støj som noget ydre. Travlhed. Mails. Møder. Krav. Tempo.

Men den mest afgørende, forstyrrende, irriterende støj i lederskab er sjældent den, der larmer højest.
Det er den, der gentager sig.

Som i naturen.

Når du stopper op og zoomer ind, opdager du mønstre, der altid har været der,
men som du har skøjtet henover i farten. Du fortæller dig selv, det skal jeg også have kigget på…. en dag…

Det samme gælder i lederskab.

Støjen kommer typisk fra de samme steder,
– en forventning eller en ramme, du ikke har sat eller justeret.
– et ansvar, du bærer alene, fordi du ikke har uddelegeret.
– en indre dialog, der kører uden at blive udfordret til en ny bevidsthed, som du kan handle på.

Flere af de ledere, jeg arbejder med, beskriver et vigtigt skift.

De begynder at zoome ind og SE deres egne mønstre udefra.
Ikke for at dømme dem, men for at forstå dem.

For når du kan SER mønstret, kan du også vælge, om det stadig skal styre dig. Du har ALTID et valg.

Prøv det her

I dag, når du mærker støj eller indre pres/frustration, så stop op et øjeblik og spørg:
“Hvad er mønstret her? og har jeg brug for at gentage det? Eller er det tid til at gøre noget ved det?”

Hvad i dig skaber mest støj lige nu?

Indlægget Hvilket mønster i dig skaber mest støj lige nu?  Stop op og zoom ind. – 03 blev først udgivet på STÆRK.

De fleste overser det øjeblik… og betaler prisen senere.

Det viser sig i møder, hvor tonen glider.
I mails, der bliver sendt for hurtigt.
I beslutninger, der egentlig føles forkerte, men virker lettest i momentet.

Når du reagerer, er du inde i situationen.
Når du handler bevidst, kan du se situationen udefra.

Flere af de ledere, jeg arbejder med, beskriver et afgørende skifte:
De opdager, at de kan observere sig selv, mens det sker.
Ikke bagefter.
Ikke i evalueringen.
Men midt i presset.

De stopper et splitsekund.
Trækker vejret.
Og tjekker ind med ét spørgsmål:
“Er det her i tråd med det, jeg faktisk vil skabe eller opnå?”

Det lyder enkelt.
Men det kræver træning.

Bevidsthed er ikke noget, du har.
Det er noget, du øver.

Prøv det her i dit næste møde

Når du mærker, at du er ved at reagere; læg mærke til det, træk vejret én gang, og stil dig selv spørgsmålet:

“Hvis jeg handler bevidst her – hvad vælger jeg så at bidrage med?”

Hvor i dit lederskab handler du — og hvor reagerer du stadig på autopilot?

Indlægget Handler du bevidst? eller reagerer du på autopilot? – 02 blev først udgivet på STÆRK.

Øjeblikket mellem autopilot og bevidst valg.

Vores hjerne elsker det velkendte.
Den springer til default: gamle mønstre, gamle reaktioner, gamle antagelser.

Men lederskab – det rigtige, nærværende, bæredygtige lederskab – begynder først, når du opdager:

Du har altid et valg!

• Valget om at skabe struktur, selv når kroppen siger “senere.”
• Valget om at lytte aktivt og dybere, selv når du har travlt.
• Valget om at løfte kvaliteten af en samtale med ét simpelt skift:
  en udånding, øjenkontakt, og et stille “Hmmm… hvad er interessant i det, denne person forsøger at sige?”
• Valget om at sætte noget bedre først på tallerkenen — i kantinen, i kalenderen, i dit liv.

Små valg. Store konsekvenser.

Autopiloten er stærk.

Men din intention kan blive stærkere.

Vælg bevidst og få noget til at flytte sig: i dig, i relationen, i rummet omkring dig.

Du træner dit fremtidige jeg. 

Og her starter din legendariske vej. 

Hvad vækker dette i dig?

Hvor ligger dit næste bevidste valg?

Indlægget Der findes et øjeblik i enhver beslutning, som kun varer et par sekunder. – 01 blev først udgivet på STÆRK.