aaretsleder16

Er du nærværende i nuet?

“Nuet og livet er ikke en selvfølge”.

De ord fik mig til at spidse ører i går, da jeg var på Ledelsens Dag og ‘Årets leder’ netop var kåret. Det var en af hendes første sætninger. Hun er direktør for børnecancerfonden – Marianne Benzon Nielsen.

Måske tænker du, at det er klart, at hun siger sådan, når hun jævnligt er konfronteret med de forfærdelige situationer, hvor børn dør af kræft.

Min refleksion var, at de er helt klare i deres fokus og deres formål. Hvad giver det, og hvad nytter det at hjælpe? De er målrettede omkring forskning, og det har givet 20% flere overlevelser hos børn med kræft samt en masse forbedringer i behandlinger mv.

Som leder skal vi kunne se og italesætte synergieffekterne. Hun talte ikke om dem. Men mine tanker var:

– hvad sparer sygehusene?
– hvad vinder vi på, at forældre hurtigere og bedre kan passe deres arbejde?
– hvad får søskende og familie ud af, at de bliver glade igen?
– hvad kan andre sygehuse, læger osv. lære af denne forskning, og dermed optimere indsats og spare ressourcer?
Fortsæt selv listen.

Det skal være meningsskabende at gå på arbejde, er det det for dig? og for dine medarbejdere?

Kig på din rolle

1) Hvordan kan du eller skaber du allerede synergieffekter og mening?
2) Hvilke ringe i vandet starter du, ved at være nærværende og meningskabende leder?

Målrettethed og beslutningsdygtighed er et must!

Kombiner det med nærværende ledelse, så du/I skaber den innovation og de resultater I kan for jer og for forretningen, for kunderne, for verden.

Sæt retning, når du har lyttet og empower dine medarbejdere, så du og de bliver og giver det bedste de kan være og gøre.

Mennesker følger mennesker – ikke strategier!

Start i dag.

Rigtig god december.

De bedste hilsner
Rikke

Share Button